top

 

 

Badetur med BNS

Går du og har lyst til en badetur, hvor du samtidig får set nogle af de interessante byggerier, B. Nygaard Sørensen A/S har opført eller er i gang med, så læs med her. Turen går til Amager, Vesterbro og Hellerup.

Badebroen Tuborg Havn

Hop af Strandvejen ved Tuborg flasken og tag fra Dessau Boulevard stien videre ud til vandet og gå lidt syd for Tuborg Havnepark. Her kan du sætte dig med fødderne i vand – på den badebro, som BNS byggede for 6 år siden og som for området er et behageligt sted til afslapning før og efter et dyp. Og så er badebroen fin i sig selv med sin buede form og Azobetræet, der stålfast lægger ryg til vind og vejr fra sundet året rundt. 

Adresse: Dessaus Blvd. 44, 2900 Hellerup

Læs mere


 

Carlsberg Byen

På Urban Beach i Carlsberg Byen kan de ikke tilbyde dig badevand, men en hængekøje eller liggestol - og sand til dine tæer. Urban Beach holder åbent til daglig og holder løbende events. Hold øje med dem i Carlsberg Byens eventkalender. Og tag så et kik rundt i den spændende bydel, hvor nyt og gammelt mødes. De mange byggeprojekter er et tydeligt tegn på den udvikling, der er i gang. Alle vegne i Carlsberg Byen møder du de store boards med navne på dem, som står bag de mange byggerier. Du finder B. Nygaard Sørensen A/S på det store skilt ved det igangværende byggeprojekt Theodora Hus. Det skal huse 58 nye boliger samt café, restaurant og erhverv. Fra Elefantporten kan du se byggeriet tone frem. Går du rundt til Stjerneporten møder du som nabo gyldne Christen Hus: Et funklende nyt kontorhus, som signalerer luksus og pragt og samtidig matcher de smukke, fredede bygninger i kvarteret. Kommer du hen i området ud mod Vester Fælledvej ved UCC Campus Tårnet, kan du også nyde synet af den over 100 år gamle, tidligere aftapningsanstalt og Carlsberg administrationsbygning, som BNS skal ombygge til ’ungdomsegnede’ boliger og fælleshus for områdets beboere. 

Adresse: Carlsberg Byen, 1799 København V

Læs mere

Strandhuset, Amager Strandpark

På vej til Amager Strandpark? Hvorfor så ikke tage et smut forbi det flotte, lyse Strandhuset, som troner flot på hjørnet af Strandlodsvej og Lergravsvej - og kun et par hundrede meter fra vandkanten. Huset er imponerende med sine store altaner og sydlandske stemning: Hvide facader, faldende niveauer, terrasser i alle størrelser og café- og gadelivet lige uden for døren. Samt - ikke mindst - selvfølgelig vandet lige henne af vejen.

Adresse: Strandlodsvej 61, Lergravsvej 32-44

Læs mere

VI ØNSKER ALLE EN GOD SOMMER!