top

 

 

Fra praktikant til…?

BNS begaves ofte med dygtige praktikanter, som vi er så heldige at kunne ansætte efter praktikken. I denne uge byder vi velkommen til en tidligere praktikant, en helt ny praktikant samt vores piccoline.

Hvis man ’graver’ i BNS’ernes fortid, så har mange en fortid som praktikant i firmaet. Det gælder f.eks. Jonas Harbo Christensen, som er gået fra praktik til byggelederassistent og nu byggeleder. Han har været på Theodora Hus, ét af de tre byggerier, BNS står for i Carlsberg Byen. Og nu hvor han efter endt eksamen kan kalde sig bygningskonstruktør, starter Jonas som byggeleder på vores totalentreprise i Farum, Seniorbofællesskabet Midgård.

Årets første nye praktikant

Traditionen tro ved denne tid byder vi løbet af de næste uger velkommen til flere NYE praktikanter. Én af dem er Mustafa Abu-Khesha, som læser til bygningskonstruktør. Han skal være på Solkysten - 106 almene familieboliger og fælleslokale, som vi bygger i Ishøj.

Potentialer som både praktikant og piccoline

Vi glæder os også over, at Maj Andreasen Nielsen starter som piccoline på BNS’ hovedkontor på Stationsalléen i Herlev.

Praktikant eller piccoline? Vi ved af erfaring, at et godt bekendtskab med BNS kan føre til mange gode år sammen. Varmt velkommen til jer alle tre hos B. Nygaard Sørensen A/S.