top

Nyt Hospital Hvidovre

Storentreprise
Bygherre: Region Hovedstaden v/ Amager og Hvidovre Hospital
Rådgivere: Schmidt Hammer Lassen Architects
97 mio. ekskl. moms
32.500 m2 + 7.750 m2 p-kælder
Oktober 2018 — marts 2020

Projektet er en større udvidelse af Hvidovre Hospital. Udførelsen udføres vest for det eksisterende hospital på Kettegård Allé 30. B. Nygaard Sørensen A/S står for facadelukningsentreprisen i storentreprise.

I den nye del af hospitalet etableres fælles akutmodtagelse, neonatal-, børne-, obstetrisk- og kardiologisk afdeling. Yderligere bliver der etableret et nyt samlet ankomstområde for hele hospitalet i den sydvestlige del samt herunder en udvidelse af eksisterende parkeringspladser.

Udvidelsen udføres under hensyntagen til det eksisterende hospitals logistik og arkitektur. Med udvidelsen møder patienter og pårørende en ny ankomst, der vil fungere som hospitalets nye fælles hovedmodtagelse. Fra hovedmodtagelsen bliver man ledt ind i hospitalet og fordelt ud i de enkelte afdelinger.

Bygningen udføres iht. BR10, bygningsklasse 2020.