top

 

Strategi og vidensdeling på Solkysten

Rundvisning og tværfaglig vidensdeling da tilbudsafdelingen holdt strategidag på Solkysten.

Der skulle luftforandring til, da BNS’ tilbudsafdeling havde sat en dag af til fokus på afdelingens strategi. Derfor havde de forladt de vante rammer på hovedkontoret i Herlev og var taget på besøg på BNS’ byggeri Solkysten i Ishøj, hvor afdelingen havde fået lov til at låne skurvognen. På pladsen blev de taget godt imod af BNS-teamet, som gav en rundvisning på det flotte projekt.

Udover en masse intern afdelingssnak om bl.a. mål, opgaver og arbejdsgange, bidragede pladsens BNS-team til snakken med input og erfaringer. Og det blev derfor også en dag med værdifuld tværfaglig vidensdeling, som tilbudsafdelingen kunne tage med tilbage på kontoret. 

Byggeriet Solkysten består af 106 almene familieboliger med henholdsvis 2, 3 og 4 rum i størrelsen 48-99 m2. Projektet består af to blokke. Den ene blok omfatter 18 almene familieboliger og er i 2 etager, hvor boligerne i stueetagen er udført som tilgængelige boliger. Den anden blok er U-formet, varierer fra 2 til 5 etager og indeholder 88 almene familieboliger og et mindre fælleslokale. Der etableres lift i alle opgange og fra de to fælles tagterrasser er der havudsigt. På fællesarealet i gården er der nedsivningsområde til regnvand fra taget. Byggeriet forventes færdigt marts 2020.

Læs mere om Solkysten