top

Foto: Nova5 Arkitekter

Helsingør Stadion nomineret til Årets Idrætsbyggeri 2020

B. Nygaard Sørensen A/S har bygget Helsingør Stadion, som sammen med tre andre byggerier er indstillet til årets danske idrætsbyggeri. Stem på din favorit.

Helsingør Stadion er i spil, når den nye pris ”Årets Idrætsbyggeri” skal uddeles. Det er kursus- og konferencevirksomheden Nohrcon, som arbejder med udbud og byggeri, der har stiftet prisen for at hædre årets danske idrætsbyggeri. Et uafhængigt dommerpanel har fundet frem til de nominerede, som udover Helsingør Stadion også tæller Amager Bakke, Holbæk Sportsby og K.B. Hallen.

Dommerne siger om Helsingør Stadion:

”Den organiske form sammen med det hvide lysende hegn får skabt en fin og beskyttende ramme om fodboldbanen, der yderligere er forsænket ned i en landskabelig gryde. Jeg tror på, at det kan være med til at understøtte den intense oplevelse på stedet, når der er kamp på banen."

"Helsingør Stadion er et rigtig godt bud på, hvordan en 1. divisionsklub kan bygge det, de i dag har brug for, med en struktur der muliggør fremtidig udvidelse. Mange steder ser man, at klubber ønsker at opføre – og får held med at opføre – stadions, der er alt for store med forventning om fremtidig oprykning, der aldrig sker. I Helsingør er skabt et meget fint, mindre, forholdsvist kompakt stadion, som jeg tror på kan danne ramme om det fodboldfællesskab, de ønsker."

"Helsingør Stadion er et visionært bud på, hvordan man kan bygge et fleksibelt stadion, hvis kapacitet kan tilpasses det niveau, som byens fodboldhold spiller på. Helsingør Stadion tager derfor livtag med en af de store udfordringer på stadionområdet, hvor der mange gange bliver bygget stadions med for meget kapacitet. Helsingør Stadion fremstår derfor som et foregangseksempel, der tillige er arkitektonisk flot udført og planmæssigt placeret, så det passer ind i omgivelserne."


Stem på din favorit frem til 20. februar på Nohrcons hjemmeside. Vinderen offentliggøres 26. februar. https://da.surveymonkey.com/r/aaretsidraetsbyggeri2020


Udover B. Nygaard Sørensen A/S som hovedentreprenør er rådgivere på projektet Nova5 arkitekter A/S, Elkiær + Ebbeskov arkitekter ApS, Lyngkilde Rådgivende Ingeniører A/S og landskabsarkitekterne Møller & Grønborg A/S. Bygherre er Helsingør Kommune.


Dommerpanellet består af:
• Jens Høyer-Kruse, adjunkt, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet
• Maria Keinicke Davidsen, Partner & Architect MAA, Keingart
• Christine Vistoft, Arkitekt MAA, DGI Facilitetsudvikling
• Poul Broberg, Chef for Public Affairs, DIF

Foto: Nova5 Arkitekter